Forside‎ > ‎Modeljernbanen‎ > ‎

2009 - September

Jeg har fået taget de første billeder af projektet.

Jeg har fået lagt skinner på det første modul. Det er en lille banegård, med tilhørende remise og læssespor. Jeg har ikke fået lagt alle skinnerne endnu. Underlaget er grønne 3mm skumplader fra Jem&Fix, beregnet som underlag til trægulve. Oven på det er der lagt dobbeltklæbende tape, beregnet til fastgørelse af tæpper og så igen oven på det er skinnerne lagt. Det er rimelig nemt at arbejde med, men klæber godt, så man har kun et forsøg til at få hvert skinnestykke til at ligge rigtigt.

Picasa Web Slideshow



De næste billeder viser ledningsnettet under det første modul. Det er måske ikke vanvittig kønt, men det virker og det er nemt at skille ad hvis det måtte være nødvendigt. Sporskiftedrevene er fra Conrad og har varenummer 219999.

Picasa Web Slideshow



Jeg er nu næsten blevet færdig med at lægge ballast ved skinnerne, der mangler lidt nogle få steder, men remisen skal der ikke være ballast inde i og to af sporene er ikke lagt endnu.

Som det ses på billederne holder E978 klar til afgang. En fantastisk maskine, men sporene skal virkelig ligge ordentlig ellers afsporer den.

PicasaWeb Slideshow





Comments